Brug af Cookies
Denne hjemmeside anvender cookies til statistik og indstillinger. Ved at bruge hjemmesiden accepterer du dette. Klik og læs mere.
OK

Mest solgte

Tilbud

Nyhedsbrev

Følg os på Facebook

Her er vores skønne leverandører!



INEKO GRUPPEN, SVERIGE:

Kosttilskud med respekt for planeten - så enkelt er det!

Vores nyeste samarbejdspartner er Ineko Gruppen fra Malmö. Ineko Gruppen producerer egne innovative brands med fokus på bæredygtighed og dokumenteret virkning, og vi har i februar 2021 lanceret serien NORDBO på det danske marked. Serien består af meget stærke og bredspektrede mælkesyrebakterier samt forskellige vitamin & mineral produkter. De fleste produkter er vegansk certificerede og alle er i bæredygtig indpakning.
Produkterne er produceret i Sverige og Danmark.

NORDBO produkterne kan købes i helsekostbutikker samt online (Helsam.dk, Helsebixen.dk, Jala.dk, Naturoghelse.dk m.fl.)

IMMITEC, NORGE:

Norsk innovation og altid et skridt foran!

Immitec ligger i den hyggelige sydnorske by Tønsberg og er en meget stor spiller i den skandinaviske helsekostbranche. Deres produkter er innovative, og de er ofte et skridt foran konkurrenterne, når det gælder nye og virksomme ingredienser til kosttilskud. Både ImmiFlex og SkinGain Plus er store produkter på det danske marked, og med lanceringen af HairGain og EstroGain i slutningen af 2020, kommer der helt sikkert ekstra fart på Immitecs produkter i 2021!

Immitec produkterne kan købes i helsekostbutikker samt online (Helsam.dk, Helsebixen.dk, Jala.dk, Naturoghelse.dk m.fl.)

RENÉE VOLTAIRE, SVERIGE:

Renée Voltaire er Sveriges Claus Meyer i kvindelig udgave!

Renée er en inspirerende mad rebel, som vil redefinere vores madkultur gennem sunde og innovative produkter. Hun har en positiv indstilling til mad og vil inspirere til en grøn og mere sund hverdag. Målet er at have så mange økologiske produkter som muligt og også et stort udbud af veganske, gluten- og laktosefri produkter. Renée går aldrig på kompromis med kvaliteten af produkterne og udvælger personligt alle leverandører og producenter på sine rejser over hele verden. Hun vælger ofte mindre producenter/landbrug, hvor der er taget hensyn til både mennesker og natur. Det kan i nogle tilfælde gøre produkterne en smule dyrere end konkurrenternes, men for Renée handler det om integritet, og den kan ikke gradbøjes.

I Renée Voltaires madunivers indgår, foruden produkterne med hendes navn, også foredrag og kogebøger. I Sverige sælges produkterne i hele ICA kæden, og i Stockholm har hun en lækker butik med friske varer og et madværksted. I Danmark kan man finde et større udvalg af Renée Voltaires produkter i helsekostbutikker, i Magasin Kgs. Nytorv, i udvalgte Meny butikker samt onlinebutikker (helsam.dk, helsebixen.dk, matas.dk m.fl.).

Renée Voltaire produkterne kan købes i helsekostbutikker samt online (Helsam.dk, Helsebixen.dk, Jala.dk, Naturoghelse.dk m.fl.)

PASCOE, TYSKLAND:

Passion for naturen gennem tre generationer - og Europas bedste arbejdsplads i 2020!

Den over 100 år gamle familievirksomhed Pascoe Naturmedizin producerer kosttilskud og naturmedicin på deres egen højteknologiske fabrik i Giessen med eksport til 33 lande. I 2019 lancerede vi deres topsælgende produkt Pascoflair på det danske marked. Pascoflair er et traditionelt plantelægemiddel til lindring af mental stress, uro og søvnbesvær og er godkendt af Lægemiddelstyrelsen. 

Pascoflair kan købes på apoteker, i helsekostbutikker samt online (Helsam.dk, Helsebixen.dk, Jala.dk, Naturoghelse.dk, div. webapoteker m.fl.)

K'AN HERB COMPANY, USA:

Ancient wisdom in new bottles!

Vi har siden 1994 udelukkende forhandlet urte- og svampeprodukter fra producenten K'an Herb Company i USA, som er én af de største urteproducenter i USA og naturligvis er underlagt løbende kvalitetskontrol fra offentlige myndigheder (FDA - Good Manufacturing Pracsis). Alle produkter testes på et uafhængigt statskontrolleret laboratorium for at undgå tungmetaller, pesticidrester og andre skadelige stoffer.

Alle urteprodukter er toxicologisk vurderede i henhold til dansk lovgivning.

Samtlige produkter er baseret på de fineste råvarer, der indsamles og forarbejdes efter overleveret viden, som går op til 4000 år tilbage i tiden. En stor del af produkterne underkastes i disse år videnskabelige studier i Vesten, hvor man søger at forstå og forklare deres sammenhæng.

AcuPharmas urteprodukter tager udgangspunkt i et holistisk livssyn og traditionelle orientalske principper tilpasset den vestlige levevis. Her tolkes sygdom som en ubalance i kroppens energisystem, hvorigennem livsenergien, Qi, strømmer. Den orientalske filosofi er at genoprette Qi-balancen, så energien atter strømmer frit, og kroppen har de bedste vilkår for at komme tilbage i balance.

Urter:
Produkterne i serierne K’an Herbs, K’an Traditionals og Chinese Modular Solution er udviklet efter de gamle kinesiske recepter, men justeret efter den vestlige verdens levevis og sygdomme af bl.a. Ted Kapchuk (O.M.D.), Efrem Korngold (L.Ac. O.M.D.) og Harriet Beinfeld (L.Ac.). Alle tre førnævnte forskere er kendte foredragsholdere over hele verden, og Ted Kapchuk forsker desuden i alternativ behandling på Harvard University.

Svampe:
Mycoherb svampeprodukterne produceres også hos K’an Herb Company i Californien, som er én af de største producenter af urte- og svampemedicin i USA.
Svampene dyrkes i et lukket drivhus miljø uden brug af sprøjtemidler eller tilsætningsstoffer. Alle produkter bliver testet på uafhængige laboratorier for tungmetal indhold, bakterier, pesticider mv. Derudover gennemgår hvert produkt en toksikologisk (giftighed) vurdering.

De fleste svampeprodukter på markedet er baseret på almindelige tørrede svampe, som dyrkes i savsmuld. Mycoherb svampene udvikles på økologiske brune ris eller majs og udvindes gennem en avanceret teknologi som giver optimal styrke og effektiv biologisk optagelighed.

Grundlæggeren af Mycoherb, Andrew H. Miller, har selv indsamlet de første svampesporer rundt omkring i Asien, og udover at overvåge produktionen af svampe, skriver han bøger om deres medicinske egenskaber. Han er i dag én af USA’s største kompetencer indenfor svampemedicin.

Medicinske svampe er berømte for deres evne til at styrke blod kvaliteten, livsenergien og modstandskraften. Svampene genskaber vores styrker og balance. Svampene klassificeres som adaptogener; dvs. at de indeholder substanser som styrker vores immunsystem, specielt ved at stimulere produktionen af røde og hvide blodceller og forlænge deres livscyklus. De røde blodceller transporterer ilt, mens de hvide blodceller (inkl. Makrofager og T-celler) er ansvarlige for neutraliseringen af virus, bakterier, carcinogener (kræftfremkaldende stoffer), parasitter og pollen. Svampene ødelægger ikke patogenerne direkte, men stimulerer immunsystemet til at genkende og bekrige fremmede indtrængere.

Kinesiske og japanske medicinske svampe er blevet værdsat i årtusinder, fordi de siges at modvirke for tidlig aldring og forebygger sygdomme, samtidig med at de løfter og udvikler vores spirituelle dimensioner. Allerede i begyndelsen af 40'erne blev levende svampe høstet i Kina af den japanske svampeforsker Dr. Tsuneto YoShi, efter først at have søgt overalt i Asien efter de mest vitale medicinske svampe. I begyndelsen af 70erne startede biologen Malcolm Clark sit pionér arbejde sammen med Dr. Yoshi. Sammen studerede de hemmelighederne ved ideelle vækstbetingelser for svampene og udviklede en effektiv biologisk metode for at kunne dyrke de mest potente af disse vilde svampe i USA.

Urteprodukterne kan kun købes på AcuPharmas hjemmeside, da man skal henvises via behandler.

Svampeprodukterne kan også købes i helsekostbutikker samt online (Helsam.dk, Helsebixen.dk, Jala.dk, Naturoghelse.dk m.fl.)